Priser

PriserEGENBETALING OG TILSKUD FRA REGIONERNE
Når du bliver behandlet på en privat tandlægeklinik eller tandplejerklinik, skal du selv betale for noget af behandlingen (’patientandel’) mens resten bliver betalt af Danske regioner (’regionsandel’) .

Gennem tandlægernes henholdsvis tandplejernes overenskomst med Danske Regioner (Lønnings- og Takstnævnet), Tandlægeoverenskomsten og Tandplejeroverenskomsten, er priserne for nogle af tandplejeydelserne (”tilskudsberettigede ydelser”) fastlagte af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er de samme over hele landet; det gælder de mere basale tandplejeydelser som fx: undersøgelse, tandrensning, fyldninger og tandudtrækning.

På de andre tandplejeydelser er prissætningen fri, og den pris, du skal betale, varierer derfor fra tandlæge til tandlæge, fra tandplejer til tandplejer. Det gælder for eksempel for de fleste plastfyldninger, kroner, broer og implantater .

Regionstilskuddene er typisk på ca. 20-30% af prisen og bliver trukket fra i din tandplejeregning inden du skal betale din andel. Regionstilskuddene er indkomstuafhængige.